søndag den 24. august 2025

sundeigh

i afghanistan er de begyndt at stene børnene på en mere human måde sagde barry
børnene i markerne der samler weed med hele kroppen i harpiksdragter
nu hælder de bare en lastbil fuld af sten udover dem når de sladrer
det kan jeg så tænke på i mit brusebad om morgenen
det kan jeg så vide
mig og mine små problemer jeg ikke engang kunne klare
mig hvis følelser aldrig udviklede objektpermanens
mig der ikke kan forstå det der med at
alle
            de små
                            stød 
                            af røvtur
ikke                     er hele verden
ikke                     er alting
ikke                     er den sidste følelse
hvis nu livet egentlig bare var en stor blank perfekt flade
ja hvad så man?
måske vil jeg bare gerne kysses
afblege hjernen og forsvinde lidt
ik sikker på om jeg vil græde eller æde
sove eller bare

2 kommentarer:

digt om af- og geninstitutionalisering

jeg ved ikke lige helt hvad jeg selv er længere men pluribus er virkelig virkelig godt  (for mig også, det er sådan en hvor jeg tænker meget...