torsdag den 8. maj 2025

Some kind of interactive theater art piece

Bagi står en person og forsøger at skubbe sit ansigt gennem en ubrydelig glasrude.

En stemme siger:

– Energiregnskab 22. april 2025:
Samlet energi ved dagens begyndelse - 48%.
Opvågnen i løbet af natten, 2 - status: Fryser, uvirkelige sætningssammensætninger svirrende om hovedet. Minus 4%.
Glemt lektier, prioriteret søvn, pludselig opblussen af forsømt ansvar i stilhed. Minus 8%.
Hønsesalat til frokost plus 4%.
Larm i spisesalen minus 4%.
Social lyst, udspændt pga. manglende energi, indseelse af at nakken som hovedregel har en bøjning på over 45 grader i dag. Minus 15%.

Personen trækken sig tilbage, tager tilløb, nærmer sig endnu engang glasruden, presser med kinden. Hænderne leder efter svage punkter.

– Møde med en man ikke kan lide at snakke med, fanget i passiv venlighed. Minus 6%.

Fra siden: – Det er jeg fandeme ked af man, sig hvis der er noget jeg kan gøre.
Personen: – Jo tak, men ikke fra dig.

– Ord man holder inde. Minus 10%.
Træthed efter time versus tappet energi, social længsel, angst, fremmedhed. Minus 20%.
Stemmen bag i hovedet der siger “Det her er forevigt, men du har jo så mange gode egenskaber.” Minus 20%.

Bagi presser Personen nu så hårdt mod glasruden som muligt.

– Samlet energi kl 16:58 – -35%.

Fra Personen lyder et øresønderrivende knald, som deres brystkasse brister i en fontæne af blod, der fosser ud over glasruden, løber ned på gulvet, og gør underlaget glat. På trods af kamp mister Personen fodfæstet efter en kejtet snublen og falder, lang som de er, på ansigtet på gulvet foran ruden. Ruden brister af sig selv, og omgiver Personen med glasskår.
 

––––––––––––––––––––––––––––

– Green flags I look out for: hvis du græder til Peter Sommer og læser bøger.

– Jeg har gode nyheder.

– …

– Hej Caroline. Hvad læser du for tiden?

– …

– 23:06: Talebesked: Hejjjj Caroline, jeg ville bare lige bringe en servicemeddelelse om, at der er tilbud på Marabouplader i Coop butikkerne hele måneden til 11 kr. og det er altså de små plader, man kan også få dem med Daim forresten, som jeg synes er de bedste, æææh haha, men øøh det er altså de små af dem, som man altså meget meget nemt kan kværne en hel af på en aften. Æææææh, men yes, sov godt!

––––––––––––––––––––––––––––

To do:
Stå op.
Til psykolog.
Læse bog.
Hjem i seng.
Til psykiater.
Så hjem i seng.
I fitness.
I bad.
Så hjem i seng.
Spise noget.
Slå på tromme.
Så hjem i seng.
Læse bog.
Op og tisse.
Så i seng.

––––––––––––––––––––––––––––

– Jeg tror mit hoved er ved at skrumpe.

– Hvad får dig til at sige det?

– Fordi jeg føler ikke der er plads til mig i det.

– Det ser ikke mindre ud.

– Ser jeg større ud?

– Nej.

– Hmm.

– Kan du lide poprocks?

– Ja men det er lang tid siden jeg har spist dem.

– Vil du have nogle?

– Ja hvorfor ikke.

De spiser poprocks, snakker med dem i munden.

– Hvad synes du om himlen?

– Jeg synes den er flad og sort og kedelig.

– Hvad med stjernerne?

– Jeg tror ikke de er der. Jeg tror det er huller.

– Men man ved jo at de er der.

– Ja men det føles forkert. Jeg tror det er huller, hvor der slipper lys ind igennem, fra et andet sted.

––––––––––––––––––––––––––––

– Hej Anne, du ligner en der er skabt i et laboratorie.

– ...

Altså af et fucking geni der ville skabe den sødeste person i verden.

– Den har jeg alligevel ikke hørt før. Takker. Du ser også ret så sød ud.

– Hihi, det er jeg glad for du synes. Men der står på din profil, du ikke er så glad for at skrive, så er det så nu jeg skal spørge om du har lyst til at mødes til en øl, eller er det lige kækt nok?

(stilhed)

– Hej Tuva, du ser vildt rar ud, men dit knælerbillede gør mig nervøs for om du prøver at lokke mig ind så du kan spise mit hoved. Skal jeg være bekymret?

– Hej du, takker. Haha, måske skal du være en smule nervøs, men ingen grund til bekymring vil jeg sige.

– Roger, jeg holder mig til nervøsitet så! Er der andet jeg burde vide, eller er der noget ved mig, der skræmmer dig fra at tage på en sød date med mig?

(stilhed)

––––––––––––––––––––––––––––

– Jeg ville høre, om der er chance for, at jeg kan få nogle flere snakke med dig.

– Desværre, jeg er kun herude.

– Det har bare været virkelig svært at finde nogen, jeg kan snakke med som dig.

– Desværre, der er ikke noget jeg kan gøre.

(stilhed)

Jeg vil sige noget, her før vi slutter.

– Ja?

– Jeg synes jeg kan mærke et fælles tema i det vi snakker om her. Valdemar, jeg tror ikke du kan lide dig selv.

(stilhed)

– Det tror jeg du har ret i.

– Det tænkte jeg nok. Men nu er vores tid gået.

– Tak for denne gang.

– Held og lykke med det.

––––––––––––––––––––––––––––

Game of Pricks med Guided By Voices spiller.

– Hejjjj Agnete, hvad er din yndlingssang for tiden? I dag er det her min, jeg synes den er sød.

(stilhed)

Sangen stopper.

– Hej seje! Er det Neptuns juletrefork du er klædt ud som på det der billede? Eller Poseidon jo! Med det store skæg han har tror du så han moonlightede som juleman? Eller er jeg in too deep.

– Jeg forstår virkelig ikke hvad du mener.

– Hahahaha. Nej. Jeg var også lige blevet opereret og proppet med morfin, tror jeg prøvede at være sjov. Har du lavet noget sejt i dag ellers!

(stilhed)

– HVOR ER DU???

– JEG ER I TOGET HVOR ER DU

– JAGTVEJ

– …

– NU ER JEG PÅ MIT TOILET

(stilhed)

––––––––––––––––––––––––––––

1: Du gjorde mig glad.

2: Du gjorde at jeg gik.

1: Du havde et lys indeni dig.

2: Det eneste jeg fandt i dig var en dør at gå ud af. 

1: Der er smage, som når jeg smager dem nu, smager de kun af dig.

2: Du lod mig aldrig smage dit hjerte. 

1: Jeg tror jeg glemte det et sted, derude, så det kunne du ikke.

2: Du skal bare se hvor god jeg kan være ved mig selv.

1: Jeg lover jeg kun er sindssyg når du er her.

2: Jeg kan rumme hele dig, men ikke mindre.

1: Jeg ved ikke om det er noget der eksisterer.










5 kommentarer:

under slør

den efterårsdag hvor jeg blev en bange udbygning af mørket jeg kender. hurtigt, min stemme, grundelementerne af mig forsvinder. månen skærer...