sådan en ting som hvis du ved det så ved du det men offentligt på internettet som bare er den ældgamle sladderstil

har haft en hektisk weekend
mærkelige udsving ovenpå endnu et sneak attack fra livet
pludselig er jeg tvunget igen til at genoverveje det hele
og søvnen giver mig ingen pauser fra at tænke
årelange sertralindrømme
så ja
lige da jeg havde fundet ro
var begyndt at håbe igen 
skal jeg igen vælge imellem det gode for mig, og det de siger er det rigtige

du bliver jo nødt til det

og så her til morgen sidder jeg på min fars altan
min laptop spiller oklou inde fra køkkenet
det lyder som et smukt, roligt bølgende liv
og jeg ryger en cigaret
en lang en
og vejret er gråt og lunt
og jeg drikker genopvarmet kaffe fra mikroovnen
og jeg kan høre gryden med æg boble
og der er smukke hvide blomster på træerne
og nu føles valget som et valg mellem 
et smukt alting som jeg kender og elsker
og 
ét potentiale, én ø af mulighed, omgivet af mudder, som jeg skal ofre det hele for
og så føles det indlysende

tænker på morfar der ville sige “den der har evnen har pligten”
han var dement og ville have mig til at synge selskabssange
jeg kunne ikke gøre det

jeg skal ikke gøre noget jeg ikke har lyst til

men på 16 personalities har jeg samme personlighedstype som spider-man
så
nå?