forord/efterord 25

ja der er så mange ting man kan skamme sig over i den moderne verden
jeg har skammet mig over, det her semester på testrup, ikke at have nok at give, socialt eller fagligt
den sidste uge vi har haft til at arbejde på det her, har alle mine forsøg på skrift føles som om der sad en med en special spoon og skrabede mod mit kranie
nej, der er ikke mere
i fredags var jeg til radiohead, tog i byen efter og det føltes som et throwback, de mest højlydte af os ville på brunt værtshus, bastian insisterede på at gå forrest og vi endte meget kort på bastard café af alle steder (hans sankt annæ gener var meget tydelige lige der)
en udbydergruppe fandt heldigvis plads på floss og lokkede selskabet ud af expat tinderdate settlers helvede
jeg har været ked af det, de professionelle siger altid jeg er så god til at beskrive over hvad og hvordan, men kan ikke hjælpe mig videre
men her det sidste stykke tid har der ikke været nogen grund, det har ligesom bare været der 
følelsen af andethed
om morgenen røg jeg en smøg med karla der spurgte ind
jeg havde intet at sige, det var ligesom bare det hele
om natten, med hovedet mod en gæstemadras og efter floss og mojo blues bar og
4 hof på dåse til opvarmning, 1 royal unibrew fadøl og en kop filtreret vand til koncerten, 2 grønne tuborg på dåse på gåturen mellem værtshuse, 1 fadøl, 2 fernet og 2 hof på flaske på floss, 1 flaskeøl på mojo blues bar
fik bastian og leah mig til at sige noget
så jeg tror det er alting
verden der ånder mig ned af nakken, manglen på perspektiv eller en idé om en holdbar verden med en holdbar praksis på den anden side
for høje huslejer, for mange tvungne arbejdstimer, et uempatisk samfund, udsigt til jobcentre, ventelister til psykiatere, psykologer, mangel af evne til virkelig at lære folk at kende, dem jeg kender spredt udover verden, kemisk ubalance og forgæves forsøg på regulering, at se mine venner knække nakken på det hele, selv pendulere mellem at have styr på det og crashe fuldstændig
stigende radikalisering i begge retninger, skjulte agendaer, billeder fra pædofiles villaer med billeder af barnehænder og statuer af mytisk folkemord
i går fandt jeg noget nyt at være bange for – en håndværker havde lagt et billede op af sin hånd der var blød og fugtig på trods af sit arbejde fordi han brugte håndcreme, men han havde censureret sine fingeraftryk
en kommentar lagde op til at det var overdreven paranoia, men en anden svarede med en nyhedsartikel hvor en narkohandler var blevet arresteret fordi man kunne spore hans fingeraftryk fra et billede han havde lagt op på instagram hvor han holdt en ost

forleden morgen vågnede jeg op og der var noget der sagde mig jeg skulle lytte til hotel california af det amerikanske band eagles 
altså ikke sangen, den har jeg hørt masser af gange, guitar hero du ved, men hele pladen havde jeg ingen idé om
der er et interview med john frusciante, ham geniet der af en eller anden grund ikke kan holde sig ude af den hæslige gruppe red hot chili peppers, hvor han snakker om bandet r.e.m og hvordan de, altså deres musik, har været som en ven gennem de hårdeste tider
venlig musik
sådan har jeg det med hotel california pladen den her uge
det er rart
der er kommet en udvidelse til nightreign, det er så fantastisk hvor meget fromsoftware kan få mig til at føle
sidde og råbe på værelset alene, altså af at være helt hype og sådan
men så de næste 3 sider er noget jeg håber at skrive til en roman en dag, eller i hvert fald noget længere, hvis jeg kan
leve op til det
jeg kan i hvert fald godt lide det

tak for 2025 testrup
jeg ønsker jer alle sammen det bedste
og håber jeg kan lære at elske jer bedre i den virkelige verden
der er vi nemlig noget andet

valdemar dyrløv schrøder, 8/12/2025, jeg var her