under slør

den efterårsdag hvor jeg blev en bange udbygning af mørket jeg kender.
hurtigt, min stemme, grundelementerne af mig forsvinder.
månen skærer gennem himlen som sammenkrøllet sølvpapir.
bliver opmærksom nu på følelser der kommer ind.
løber gennem mig som jeg lader mig afpille i et drøn.
tror, tror jeg er en edderkop.
den knude i hjernen hvor jeg slår fejl.
spreder mig ud på min madras som en tumor.
på min hovedpude, dugfriske små løvblade – sår nu.
det er min skyld.
bliver til små glasskår i badevandet.
mine bare arme.
bliv.
jeg.
under slør.
skyllet ud.

ensporede.
                                                    ulydige.
                                                                                                            vilje.