forkert

hej
jeg er
forkert

*

Jeg kan ikke længere se mig selv som et væsen, der fortjener kærlighed. ellers sex. Eller i hvert fald slet ikke begge to på én gang. Der er sat en mur op mellem dem, jeg stoler ikke længere på mine lyster, eller ønsker. Duften af hår, når man er helt tæt på, stoler på noget, nogen, ansigtet mod puden og kæben, der hviler mod nakken og jeg elsker dig er så langt væk, kun koncepter, der ikke længere eksisterer i den vågne verden overhovedet, men en sjælden ubuden gang hjemsøger mig i mine drømme.

*

gennem vinduerne
stirrer utallige af samme tilbage
mærket af frostens kærtegn
karmene
savlende
eller fråder om munden
langs indersiden af benene
blålige, rødlige, hævede nuancer
i et hav du selv har skabt
fordi han bad om det
din herre
ja, alene og i stilhed
smiler
og kom her med tilladelse
engang var vi nærmere
en konstant
nu bare transient
ikke bange
men spændt

*

der er farver og billeder
støj
bag mine øjne
de flyder fra en spand
        jeg har hængt
        over min seng
i en tynd tråd
        Damoklesspanden
for en dag vil de gå væk
og min seng vil være tom
jeg tænker den må brændes
ikke sælges videre

*

Halogen

Vi er opsat ved borde, gør ting i et rum, der ikke er lavet til det. Det er forkert. Fra bagerst i lokalet kastes et vink, der flimrer under lyset. Vi kører i for lave framerate, rummet en flaskehals. Du har dit tøj på fra Melodi Grand Prix.
Så meget for så lidt.

*

Farver, smeltet

Jeg er her nu og jeg var ventet. Af de pulserende mursten, røde, og grå, de uendeligt dybe fuger. Under mig, hvor der før var sten, grus, er der nu trampolinlignende underlag, umulige farver, hvor der kun var blå, grå. Bag kirken, neonblå i fart, har du set mig før jeg ser dig. Som en hund, tungen hængende ud af munden og lyden kommer i bølger, gisp, glade gisp. Glad, er du. 
Du aner ikke, hvad der foregår inde i mig. 

*

Fra oven

Kan ikke længere altaner. Det er jorden under, den trænger sig på, trækker ned, skabe kvalte impulser i kroppen. Blød i hovedet, lukker døren, men var det virkelig min hånd, der gjorde det?
Døren, hvorfor er den det, døren? Hånden, hvorfor er den det, hånden?
Det er smeltet, det jeg eksisterer i, opslugt i gråt lagen.
Det, der er tilbage
er et kamera i,
måske bag,
hovedet,
og en kappet tråd. 

*

hej
jeg er
her
er vi glade nu?