quickdraw 3x5.56mm

– Håber nok et eller andet sted på et kosmisk svar på—
– Det hele. 
– Og lægger tanker i munden på mig selv, opfinder det de andre ville sige.
– De andre. Dem og dig. 
– Dem, status quo.
– Status quo? Nogen at skyde skylden på, et objekt.
– En skyldig.
– I hvad, hvad er du så sur på?
– Vrede er selvpleje, og jeg er ikke sur, jeg er ked af det.
– Hvem er du så så ked af det på?
– Dem.

*

En har hældt beton ind mellem hjernen og mit kranie i nat
        så de ikke kan vibrere sammen
Stille synapser derinde
Stille kriblende lyd af fortætning,
        udvidelse
…Og udvidelsen bliver til et 
        omsorgsløst stille kram fra mit omrids,
                der bliver til min grænse

*

ja, min tid er spildt, men samtidig lykkeligt overstået, 
mine 20’ere, den tid med alt frustrationen, den tid alle ser tilbage på og hader, 
det er de værste år siger man, 
man som i mange, 
og i 30’erne falder man til ro, siger man,
og i sidste ende er det jo det man, eller jeg, bare gerne vil. 
er det den her tid jeg vil kigge tilbage på eller vil jeg bare glemme den, 
har allerede glemt en smule, 
især corona årene, 
hvad skete der, 
jeg lavede en ep, tog til fest hos tobias, bag de lyserøde ruder, lukas kaas skrev grafitti med sit fulde navn lige udenfor deres vindue, pissede ud af det andet vindue, ned på restaurantgæsterne under, der grinede og troede, der blev vandet blomster over dem.
og det var restauranten theis arbejdede på,
jeg kom på besøg efter lukketid og drak sjatter, 
har altid haft svært ved det der, 
man nasser på sine venner, der har et job et sted og kan give gratis ting, 
fordi jeg er mega bange for at være til besvær, overse koder, misforstå dem, blive fanget i støjen mellem linjerne, spørge en gang for meget,
bange for at man bare bærer over, bare accepterer at jeg er et nødvendigt onde.
så jeg prøver at være lidt for sød, gør mig underdanig, hele tiden opmærksom på, at jeg godt ved jeg trænger mig på, hvilket nok faktisk planter tanken i hovedet på folk om, at det er det jeg gør.
andre kan bare forvente, at gode ting vil ske, og så sker de, 
man kan, ja, vel lege gud, manifestere nogle ting i verden på den måde og det kunne jeg sikkert også hvis jeg troede på det, 
men det gør jeg ikke fordi, som han sagde, hvad hed han, andreas, nej, for længe siden, han sagde, at jeg kan nok ikke lide mig selv, 
han hed johannes, 
men når man ikke kan lide nogen, ønsker man jo så ikke gode ting skal ske for dem, 
det er bare ikke særlig tit man så bor i det hylster, der huser den man ikke kan lide og skal deale med, at der går nogen og manifesterer, at der ikke skal ske gode ting for dem. 
så jeg tror helt sikkert jeg grundlæggende skal ændre på min måde at tænke på tingene på, men det kræver også bare, at jeg får ryddet op i det, det psykiske og fysiske rod sådan så,
øh ja,
fordi jeg kan ikke ændre noget lige nu, 
man kan ændre ting der virker, 
men alting er bare i stykker mest, 
så i stedet bruger jeg alt min tid på bare at fikse ting hele tiden, 
genoprette dem til at fungere nederen på den mest optimale måde.