glemmer af og til alt om det ægte liv derude
så vigtigt
at have styr på det hele
ellers falder det fra hinanden
har jeg lært
mange forsøg på
at finde det smukke
jeg ved
der er
inde i mig
og blive bedre til
at slippe det ud
på den der briks fra james bond
hvor man saves over på langs
kunne det måske sættes fri
afhængigt af
hvordan jeg lige havde det
den dag
hvor stærkt trykket lige var
indeni
af potentiel energi
lyst
eller raseri
om blodet den dag føltes mest
frosset, koaguleret
eller som fortyndet koolaid
om
når jeg ser mig selv indefra
om jeg ser mig gennemboret
med et springvand af blod
sprøjtende ud
af hjertet
om
jeg forestiller mig jeg er faldende
ned af en uendelig trappe
omgivet af potter
og pander
og lyden er helt
skræmmende
overstyret
altså den dag
om utilpasheden
er skarp eller stump
mandag den 26. maj 2025
((((((0))))))
torsdag den 22. maj 2025
Forresten så har jeg
haft det rigtig fedt over John Lurie på det seneste. Han er gammel jazzer og skuespiller og så havde han et show i 90'erne der hed Fishing With John som jeg elsker hvor han tog ud og fiskede med sine underlige kendte venner selvom ingen af dem vidste hvordan man gjorde, så han er altså ude med Willem Dafoe og Dennis Hopper og Jim Jarmusch og Tom Waits og ham der Matt Dillon. Det er mægtig hyggeligt og skægt og foregår på et sjovt metaplan med sådan en ægte NatGeo stemme over der siger mærkelige mærkelige ting som John har skrevet til ham. Hans band The Lounge Lizards lavede en plade der hedder Voice Of Chunk som Barry White elskede. Det siger John i hans nye (kosmisk set) show Painting With John, hvor han hænger ud og fortæller søde historier og er lidt mere gammel men stadig sjov og sød og jeg elsker den måde sådan nogle gamle flippede amerikanere siger ", man" på. Det ser jeg et afsnit af om dagen for tiden, inden jeg skal sove. Det er helt perfekt. Hans malerier har sjove titler som "Godzilla has appeared in 47 movies, yet his acting has never improved" og "Wolf by day. Wolf by night." og er flotte. Nu skal jeg se det og så skal jeg sove.
Nå jo og så var det rigtig dejligt da skrive- og musikvalgfagene lavede audiopoesi i aften, det vil jeg gerne prøve.
86,7% special interests + 13,3% levet liv = Valdemar :)
ulækkert jernet
ulækkert hvordan jernet flyder gennem mig
frustrerende hvordan det ikke kan bruges til noget
i mine negle eller mine tænder
så svage
ofte i drømme lirker jeg dem fri
tygger i stykker
føles som
perlegrus
føles som
små tegnestifter mod tungen
kerner af popcorn
så bange mine tænder
når jeg er stresset
at de må flygte
eller blive sat fri
i det mindste
onsdag den 14. maj 2025
7 gode ord til dr. dr.
skammen er et fængsel
af væren
halsens bugnende
solbrændte kød
er materiale
og kan flås
til siden skæver mod
en stor slimet igle
nok bare en krage
i periferien
fremad
kroppen er en sauna
selvet indeklemt varme
under senet hydraulik
siger
mit ur er ligesom livet
nogle gange går det og nogle gange går det ikke
senere
alene dråber glemt i mørket
tårer som olie
mandag den 12. maj 2025
tidlig morgen dog buddy blues og gode fordomme om kærlighed
fredag den 9. maj 2025
Når man ligesom lige bugner lidt
himlen over testrup var insane her i nat
de andre var i seng og så det ikke
kiggede ned et sekund og så var det væk
vildt hvordan ting sker sådan lige der når man er der
eller måske sker de netop derfor
fordi man er der
saga klippede og farvede mit hår
vi spiste ravioli og så tv
nathan fielder er et af vores helt store genier
the rehearsal er så vildt jeg ikke fatter det
på højskolen igen, rigtig hyggeligt
folk sagde søde ting og sjove ting
og generelt kan jeg mærke hvor vildt det er
at kunne begynde at mærke livet igen
nu kan jeg se hvor dejlige de er
mine nyeste venner
der er tikket flere søde ting ind på min computer
og jeg har rykket min mail væk fra google
mit hjerte er så fyldt at jeg ikke kan sove
så blev det sent igen
upsi
torsdag den 8. maj 2025
Some kind of interactive theater art piece
Bagi står en person og forsøger at skubbe sit ansigt gennem en ubrydelig glasrude.
En stemme siger:
– Energiregnskab 22. april 2025:
Samlet energi ved dagens begyndelse - 48%.
Opvågnen i løbet af natten, 2 - status: Fryser, uvirkelige sætningssammensætninger svirrende om hovedet. Minus 4%.
Glemt lektier, prioriteret søvn, pludselig opblussen af forsømt ansvar i stilhed. Minus 8%.
Hønsesalat til frokost plus 4%.
Larm i spisesalen minus 4%.
Social lyst, udspændt pga. manglende energi, indseelse af at nakken som hovedregel har en bøjning på over 45 grader i dag. Minus 15%.
Personen trækken sig tilbage, tager tilløb, nærmer sig endnu engang glasruden, presser med kinden. Hænderne leder efter svage punkter.
– Møde med en man ikke kan lide at snakke med, fanget i passiv venlighed. Minus 6%.
Fra siden: – Det er jeg fandeme ked af man, sig hvis der er noget jeg kan gøre.
Personen: – Jo tak, men ikke fra dig.
– Ord man holder inde. Minus 10%.
Træthed efter time versus tappet energi, social længsel, angst, fremmedhed. Minus 20%.
Stemmen bag i hovedet der siger “Det her er forevigt, men du har jo så mange gode egenskaber.” Minus 20%.
Bagi presser Personen nu så hårdt mod glasruden som muligt.
– Samlet energi kl 16:58 – -35%.
Fra Personen lyder et øresønderrivende knald, som deres brystkasse brister i en fontæne af blod, der fosser ud over glasruden, løber ned på gulvet, og gør underlaget glat. På trods af kamp mister Personen fodfæstet efter en kejtet snublen og falder, lang som de er, på ansigtet på gulvet foran ruden. Ruden brister af sig selv, og omgiver Personen med glasskår.
––––––––––––––––––––––––––––
– Green flags I look out for: hvis du græder til Peter Sommer og læser bøger.
– Jeg har gode nyheder.
– …
– Hej Caroline. Hvad læser du for tiden?
– …
– 23:06: Talebesked: Hejjjj Caroline, jeg ville bare lige bringe en servicemeddelelse om, at der er tilbud på Marabouplader i Coop butikkerne hele måneden til 11 kr. og det er altså de små plader, man kan også få dem med Daim forresten, som jeg synes er de bedste, æææh haha, men øøh det er altså de små af dem, som man altså meget meget nemt kan kværne en hel af på en aften. Æææææh, men yes, sov godt!
––––––––––––––––––––––––––––
To do:
Stå op.
Til psykolog.
Læse bog.
Hjem i seng.
Til psykiater.
Så hjem i seng.
I fitness.
I bad.
Så hjem i seng.
Spise noget.
Slå på tromme.
Så hjem i seng.
Læse bog.
Op og tisse.
Så i seng.
––––––––––––––––––––––––––––
– Jeg tror mit hoved er ved at skrumpe.
– Hvad får dig til at sige det?
– Fordi jeg føler ikke der er plads til mig i det.
– Det ser ikke mindre ud.
– Ser jeg større ud?
– Nej.
– Hmm.
– Kan du lide poprocks?
– Ja men det er lang tid siden jeg har spist dem.
– Vil du have nogle?
– Ja hvorfor ikke.
De spiser poprocks, snakker med dem i munden.
– Hvad synes du om himlen?
– Jeg synes den er flad og sort og kedelig.
– Hvad med stjernerne?
– Jeg tror ikke de er der. Jeg tror det er huller.
– Men man ved jo at de er der.
– Ja men det føles forkert. Jeg tror det er huller, hvor der slipper lys ind igennem, fra et andet sted.
––––––––––––––––––––––––––––
– Hej Anne, du ligner en der er skabt i et laboratorie.
– ...
Altså af et fucking geni der ville skabe den sødeste person i verden.
– Den har jeg alligevel ikke hørt før. Takker. Du ser også ret så sød ud.
– Hihi, det er jeg glad for du synes. Men der står på din profil, du ikke er så glad for at skrive, så er det så nu jeg skal spørge om du har lyst til at mødes til en øl, eller er det lige kækt nok?
(stilhed)
– Hej Tuva, du ser vildt rar ud, men dit knælerbillede gør mig nervøs for om du prøver at lokke mig ind så du kan spise mit hoved. Skal jeg være bekymret?
– Hej du, takker. Haha, måske skal du være en smule nervøs, men ingen grund til bekymring vil jeg sige.
– Roger, jeg holder mig til nervøsitet så! Er der andet jeg burde vide, eller er der noget ved mig, der skræmmer dig fra at tage på en sød date med mig?
(stilhed)
––––––––––––––––––––––––––––
– Jeg ville høre, om der er chance for, at jeg kan få nogle flere snakke med dig.
– Desværre, jeg er kun herude.
– Det har bare været virkelig svært at finde nogen, jeg kan snakke med som dig.
– Desværre, der er ikke noget jeg kan gøre.
(stilhed)
Jeg vil sige noget, her før vi slutter.
– Ja?
– Jeg synes jeg kan mærke et fælles tema i det vi snakker om her. Valdemar, jeg tror ikke du kan lide dig selv.
(stilhed)
– Det tror jeg du har ret i.
– Det tænkte jeg nok. Men nu er vores tid gået.
– Tak for denne gang.
– Held og lykke med det.
––––––––––––––––––––––––––––
Game of Pricks med Guided By Voices spiller.
– Hejjjj Agnete, hvad er din yndlingssang for tiden? I dag er det her min, jeg synes den er sød.
(stilhed)
Sangen stopper.
– Hej seje! Er det Neptuns juletrefork du er klædt ud som på det der billede? Eller Poseidon jo! Med det store skæg han har tror du så han moonlightede som juleman? Eller er jeg in too deep.
– Jeg forstår virkelig ikke hvad du mener.
– Hahahaha. Nej. Jeg var også lige blevet opereret og proppet med morfin, tror jeg prøvede at være sjov. Har du lavet noget sejt i dag ellers!
(stilhed)
– HVOR ER DU???
– JEG ER I TOGET HVOR ER DU
– JAGTVEJ
– …
– NU ER JEG PÅ MIT TOILET
(stilhed)
––––––––––––––––––––––––––––
1: Du gjorde mig glad.
2: Du gjorde at jeg gik.
1: Du havde et lys indeni dig.
2: Det eneste jeg fandt i dig var en dør at gå ud af.
1: Der er smage, som når jeg smager dem nu, smager de kun af dig.
2: Du lod mig aldrig smage dit hjerte.
1: Jeg tror jeg glemte det et sted, derude, så det kunne du ikke.
2: Du skal bare se hvor god jeg kan være ved mig selv.
1: Jeg lover jeg kun er sindssyg når du er her.
2: Jeg kan rumme hele dig, men ikke mindre.
1: Jeg ved ikke om det er noget der eksisterer.
forord/efterord 25
ja der er så mange ting man kan skamme sig over i den moderne verden jeg har skammet mig over, det her semester på testrup, ikke at have nok...
-
Bagi står en person og forsøger at skubbe sit ansigt gennem en ubrydelig glasrude. En stemme siger: – Energiregnskab 22. april 2025: Samlet ...
-
åh 3d printede liv 3d printede lorte taber incel liv hvis nogen læser med: fuck dig og alting <3



